Nørd

Er Google biased

Måske. Måske ikke.

Søg efter american inventors på Google. I betragtning af hvordan afroamerikanere (NB, det er en ok frase at bruge når denne tekst skrives. Giv lyd hvis sprogbrugen har ændret sig siden), er blevet behandlet gennem historien, dukker der uforholdsmæssigt mange afroamerikanske opfindere op. Der er også forbløffende mange kvinder. I hvert fald hvis vi skal tro på at kvinder er blevet undertrykt gennem århundreder. (ja, det er de ganske givet. Det er derfor det er forbløffende at der dukker så mange op i søgeresultatet).

Er det et udtryk for at Google har tweaket deres algoritmer til at vise kvindelige afroamerikanere, fordi Google ønsker at vise virkeligheden som de synes den burde være og have været historisk?

Måske. Retorikken fra folk omkring Google kan i hvert fald let give indtryk af at det var noget de kunne finde på.

Men måske skyldes det at når der på nettet skrives om opfindere, så bruges ordet “american”, som regel i kontekst af “afro-american” eller “female american”. Men sjældent når folk skriver om hvide mandelige opfindere.

Det er samme mekanisme vi ser når der søges efter “doctor”. Så ser man overvejende hvide mandlige læger. Og det sker, fordi default i det sprog der bruges på de sider som Google indekserer, er en hvid mand når der skrives om læger.

Det er ikke fordi Google ønsker at undertrykke ikke-hvide ikke-mandlige læger. Det er fordi Googles søgeresultater afspejler virkeligheden. Altså den virkelighed der beskrives på hjemmesider overalt i verden.

Hvis tekster på nettet stort set kun bruger termen “american” sammen med “afro” når de skriver om opfindere. Ja så vil det være afroamerikanske opfindere der dukker op i resultaterne.

“Jamen hvis jeg søger efter inventor” så dukker der også mange ikke-hvide ikke-mænd op? Ja. og det er måske fordi der skrives flere ting på nettet om netop de kategorier.

Jeg tror ikke Google favoriserer nogen. Så når Googles folk, og andre, mener at søgeresultaterne viser noget forkert, så konkluderer jeg, at de enten ikke forstår hvad en søgemaskine egentlig gør. Eller også er de utilfredse med den virkelighed resultaterne afspejler.

Kemi, Nørd, Rant

Glemte forskere

Jeg er med på at det er skandaløst at Marie Hammer er glemt. Jeg anede ikke at hun eksisterede. Men hun undersøgte åbenbart omkring 1950’erne mosmider, og gjorde os klogere på kontinenterne. Deres drift og sådan.

Og hendes køn spiller da helt klart en rolle for hvilke muligheder hun havde den gang. Jeg føler blot trang til at spørge: Hvor mange forskere, der gjorde os klogere på et eller andet. Hvad som helst. Og som var aktive i 1950’erne kan vi huske? De der mener at det er skammeligt at hun er blevet glemt – hvor mange forskere fra den periode kan de faktisk nævne?

Er vi måske ikke snarere ude i, at stort set alle forskere bliver glemt. Og at det kun er ganske få der huskes uden for meget nørdede kredse? Jeg kan nævne ret mange, men jeg er også bestyrelsesmedlem i Dansk Selskab for Historisk Kemi. Så jeg er nok lidt en outlier. Og nej, det er ikke ret mange af dem jeg kan huske, der er kvinder. Men hvis narrativet om at kvinder havde dårlige muligheder for at forske på det tidspunkt holder (og det gør det!), så er der måske ikke så overraskende. Vi kan ikke både mene at kvinder havde utroligt dårlige karrieremuligheder, og samtidig undre os over at der ikke var så mange. Der var ikke mange. Det var der en årsag til. Og når vi i dag ikke husker ret mange fremragende kvindelige forskere fra fortiden. Så er det jo blandt andet fordi der ikke var ret mange.

Men lad os også huske, at langt, langt de fleste mandlige forskere også bliver glemt uden for meget nørdede cirkler. Marie Hammer er muligvis glemt i offentligheden. Men husker offentligheden S.P.L. Sørensen? Børge Bak? Carl Johan Ballhausen? Julius Thomsen? Sophus Mads Jørgensen? William Christopher Zeise? Johannes Nicolaj Brønsted? For nu bare at tage et lille udsnit af danske kemikere. Nope. De er også blevet glemt.

Det kunne være, at årsagen til at kvindelige forskere fra fortiden bliver glemt, også. Delvist. Som en mulig supplerende forklaring. Bliver glemt at ca. samme årsager som deres mandlige kolleger.

Men lad os da for himlens skyld få Marie frem i lyset. Jo flere fremragende forskere vi får ind i den offentlige bevidsthed, jo bedre!

Nørd

When are you actually an expert in Excel?

I’m not going to proclaim my normative answer to that question.

I will, however, note that a lot of people claiming to be superusers, are not actually that super. As in: I reject your claim to superuser status in Excel, if you sum a column of 1s in order to count how many rows your data encompas.

This site tries to provide a classification. It is made by Aaron Blood. He is a “Microsoft Most Valuable Professional”. I have worked with Excel on and off for the last 25 years. I have only just moved from “Intermediate” to “Advanced”.

Personally I think this scale is not granular enough. The step between “Intermediate” og “Advanced” is rather large. But I think the scale is useful because it illustrates what Excel actually can. The average “superuser” do not even know that macros is an option. And that makes it entirely reasonable for them to claim that they are superusers. They know everything that they know there is to know. They think that what they know is the entirety of what Excel can. They have no idea how much more there is to know.

Nørd

Feriepenge eller ej

Lad det nu bare bizarhederne i det danske feriepengesystem ligge.

Og lad os også springe diskussionen om de 1000 kr der er udbetalt til alle på overførselsindkomst, fordi det er synd for de der ikke har fået indefrosset deres egne penge, at de ikke får udbetalt deres egne penge, når nu andre får lov at få deres egne penge.

Skal man lade dem stå, eller skal man have dem udbetalt? Det er der ikke nogen der kommer her for at få opklaret. For rigtig mange har truffet valget, og mange af dem har omsat pengene i forbrug allerede. Og det er som det skal være, det er derfor man allernådigst har givet folk deres egne penge tilbage.

Næh. Spørgsmålet er, i følge mange, om man kan forrente pengene bedre end lønmodtagernes dyrtidsfond. Argumentet er ofte, at det kan man ikke. Lønmodtagernes Dyrtidsfond der står for at administrere pengene, er nemlig ret gode til at forrente dem. Og siden 1980 har de forrentet dem med 8,9%. Lader jeg mine 22.000 stå i 24 år til den rente (og det er ca. hvad jeg fik udbetalt og ca hvor længe jeg har til pensionen lige nu), ville de blive til 170.000 kr. Det er da ok.

Nu er 8,9% nok ikke specielt realistisk. 3,5% er mere realistisk – det er i hvert fald hvad banker og pensionsselskaber aktuelt forventer. Så bliver det kun til lidt over 50.000. Men det er jo stadig mere end 22.000 kr. Så jeg burde jo lade min skumfidus blive liggende, og få to om 24 år. Der er bare et par detaljer.

Pengene er udbetalt. Og de er investeret i en udlånsportefølge, der indtil videre har givet 5,4% i rente. Hvis det holder over 24 år, bliver pengene til ca. 78.000 kr. Så hvis jeg får min skumfidus udbetalt, og jeg kan holde forrentningen, får jeg tre skumfiduser i stedet for to ved at lade dem stå.

Så jeg mener ikke det er urealistisk at jeg kan forrente det bedre end LD.

Den anden detalje. Bliver jeg 24 år ældre? Generne i familien er ikke specielt gode. En kølig vurdering vil nok føre til, at sandsynligheden for at jeg overhovedet når pensionsalderen, ikke er specielt god. Slet ikke når den hele tiden flyttes.

Så – når du skal tage stilling, hvis du ikke allerede har gjort det, bør du foretage samme vurdering. Og du kan nok med fordel også overveje hvad din tidspræferencerate for forbrug er, populært sagt om du foretrækker at bruge penge nu, eller senere. Personligt foretrækker jeg at bruge penge før jeg dør end efter.

Den fjerde parameter du kan overveje er din nyttefunktion. Wikipedia har en kort gennemgang. Og det kan koges ned til at jo rigere du er, jo mindre nytte har du af flere penge. Jeg forventer at blive stedse rigere fra nu af. Gælden er betalt, pensionsopsparingen er god, og vi er double-income-no-kids derhjemme. Den nytte jeg måske får af 75.000 kr om 24 år, er den større end den nytte jeg med sikkerhed får af 50.000 om 10 år? Næppe.

Uncategorized

Telefonbogen

9: Slukker alt lys

8: Tænder alt lys

7: Slukker alt lys undtagen i soveværelset

6: Tænder alt lys undtagen i soveværelset

5: sætter lyset til at blinke i serverrummet

Uncategorized

LCARS

Hm. Er der et LCARS tema til wordpress?
Og hvordan kan man integrere det med live-data fra diverse services?

Med andre ord, endnu et projekt der startes, for derefter at bevæge sig fremad i sneglefart 🙂

Kemi, Mad, Nørd

Hjemmelavet Gin del II. Hvor kommer farven fra?

Jeg fik ikke rigtigt vist et billede af hvordan resultatet så ud i mit opslag om at lave sin egen gin. Lad os bare sige at det ligner en urinprøve.

Nu er gin normalt ikke farvet. Så hvor kommer farven fra? Fra tidligere eksperimenter med pebersnaps – de gentages ikke – ved jeg at peber kan farve ret godt. Men der kunne være tale om andre ting også. Så det måtte prøves.

Jeg skulle lave sous vide cheesecake alligevel, og det skal gøres ved samme temperatur som når der laves gin. Så det var oplagt lige at køre et lille eksperiment. Bare lidt hurtigt, for jeg var kommet lidt sent igang.

Her er forberedelsen. 

Fra venstre mod højre, 2 enebær, 2 peberkorn og 2 allehånde bær. Dertil 50 ml vodka. Det hele i mine små henkogningsglas, låg på, i vand (80 grader, 10 minutter). Det var i hvert fald planen. Noget gik galt med tidtagningen i appen til Anovaen. Så de fik snarere et kvarter end 10 minutter.

Det gør ikke noget. Det jeg er ude efter er at identificere hvilket krydderi der giver farven. Hvis det allehånde farver mere end de andre efter 15 minutter, så gør allehånde det også efter 10 minutter. Det er den relative forskel jeg er ude efter. Ja, der kan være forskelle hvis det egentlige farvestof ligger dybt i bærret, og først trækker ud sent i forløbet. Men det er så korte tidsrum vi har gang i her, at det næppe gør en forskel.

Og hvordan så det så ud? Således: 

Allehånde – stort set ingen farvning. Peber – en smule. Farven kommer helt klart fra enebærrene. Og da der skal ret mange af dem i, er der nok ingen vej uden om at min gin kommer til at ligne en urinprøve.

Hvorfor er gin så ikke farvet? Det er der også nogen mærker der er. Den primære forskel er nok, at det meste gin vi køber, er destilleret gin. Den rå sprit trækker med de urter der tilsættes. Og så destilleres den igen. Smagsstofferne følger med. Og hvis farvestofferne er tilstrækkeligt “tunge” og ikke følger med, ja så er der ikke meget farve på slutresultatet.