Smartphone del IV – A New Hope

Da vi forlod den adskilte telefon sidst, var kredsløbet lavet. Drejeskiven skulle blot forbindes med det, og Arduinoen ligeså. (OK, jeg sprang selve fremstillingen af kredsløbet over. Det var en rask lille loddeøvelse med et strip-board, to modstande og tre to-polede skrueterminaler).

Nu lader vi så som om at kredsløb, Arduino og telefon er forbundet. Så skal der kodes. Som tidligere nævnt er der stjålet med arme og ben fra den her Instructable.  Det er koden, med et par tilretninger, også.


int needToPrint = 0;
int count;
int in = 7;
int lastState = LOW;
int trueState = LOW;
long lastStateChangeTime = 0;
int cleared = 0;

// constants

int dialHasFinishedRotatingAfterMs = 100;
int debounceDelay = 10;

void setup()
{
Serial.begin(9600);
pinMode(in, INPUT);
}

void loop()
{
int reading = digitalRead(in);

if ((millis() – lastStateChangeTime) > dialHasFinishedRotatingAfterMs) {
// the dial isn’t being dialed, or has just finished being dialed.
if (needToPrint) {
// if it’s only just finished being dialed, we need to send the number down the serial
// line and reset the count. We mod the count by 10 because ‘0’ will send 10 pulses.
Serial.print(count % 10, DEC);
needToPrint = 0;
count = 0;
cleared = 0;
}
}

if (reading != lastState) {
lastStateChangeTime = millis();
}
if ((millis() – lastStateChangeTime) > debounceDelay) {
// debounce – this happens once it’s stablized
if (reading != trueState) {
// this means that the switch has either just gone from closed->open or vice versa.
trueState = reading;
if (trueState == HIGH) {
// increment the count of pulses if it’s gone high.
count++;
needToPrint = 1; // we’ll need to print this number (once the dial has finished rotating)
}
}
}
lastState = reading;
}
Det er rimeligt velkommenteret.  Så det vil jeg ikke give mig i kast med.

Når programmet er kompileret og sendt til Arduinoen, åbner man sin Serialmonitor, drejer på skiven. Og så får man det drejede tal på skærmen. Fikst.

Star Trek – i kronologisk orden

Vi skulle have aftenen til at gå.

Foran flimmeren.

Jeg foreslog at vi skulle se DS9-afsnittet “Trials and Tribble-actions”.

Så fik vi lyst til at se hele Star Trek kanon igen. Det var en af vores bonding-øvelser da vi startede med at date. Nu er vi blevet forlovede. Sidst nåede vi at se det hele, inden vi tog til Star Trek con i London. Det er ikke sikkert vi når at se det hele inden vi skal giftes.

Men så skulle vi jo se det på en anden måde. Man kunne se det baglæns, men det jeg personligt elsker ved Star Trek, er at der er en kanon. At der er en historie der strækker sig fra 1947 (1937?) til 2378. Eller deromkring. Og at der sådan i det væsentlige er intern konsistens.

Der er også en tidslinie. Kalendersystemet er baseret på Stardates. Mange afsnit indledes med “Kaptajnens kævle, stjernedato 47474.2”, eller noget i den stil. Så… Hvorfor ikke se dem i stardate orden?

Det er så en udfordring. Indtil TNG var det der med stardates en lille smule rodet. Mildest talt. Og der er også uorden i TNG. Det er sådan set først fra omkring sæson 5-6 stykker af TNG, at der er orden i systemet. Og når vi når dertil. Ja, så er der overlap, fordi TNG og DS9 kører samtidig. Og DS9 og VOY overlapper også.

I ENT er der styr på det. Der bruger de så ikke stardates…

Den side de allesammen henviser til når man leder efter en liste over Star Trek i kronologisk stardate orden, er The Star Trek Chronology Project (TSTCP). Der er arbejdet gjort grundigt, der tages hensyn til de lange historiefortællinger. Der er styr på problemet med Tasha Yar, der, efter stardates at dømme, først er levende, så død, og så levende igen.

Men de har ikke TAS med! TAS betragtes af mange som non-kanon. Den er animeret og falder udenfor. Jeg mener (og derfor er det sandheden), at TAS må være en del af kanon. Hvis du møder en trekkie der ikke mener at TAS er kanon – så spørg hvad kaptajn Kirks fulde navn er. Hvis han siger James Tiberius Kirk, kan du råbe HA! og pege fingre af ham eller hende. I det der traditionelt betragtes som kanon, film og serier, eksklusive TAS, får vi at vide at han hedder James T. Kirk. Vores viden om hvad T’et står for, stammer fra TAS. Så deeet.

Anyway, jeg hygger mig lidt med at få skrabet kronologien, få indsat alle TAS-afsnit med stardate. Og så sorterer vi. Resultatet skal nok komme op her.

Og så skal vi have fundet ud af om vi vil se det i streng stardate orden, eller om vi vil følge de krumspring folkene bag TSTCP har lavet for at få enderne til at mødes.

Smartphone del 3

Godt. Da vi slap føljetonen sidst, havde jeg udbredt mig om at drejeskiven sendte pulser. Det er lidt mere kompliceret.

Drejeskiven er en såkaldt Normal-On kontakt. Det vil sige, at når vi påvirker den, så slutter kontakten. Der er forbindelse gennem ledningerne. Hvis man drejer 3 på skiven, så afbrydes forbindelsen tre gange. Det er altså ikke tre pulser hvor der pludselig er strøm vi skal tælle. Men tre tilfælde af at “nu-er-der-ikke-strøm-længere” vi skal tælle.

Det kan man naturligvis programmere sig ud af. Men det forekommer ulogisk. I stedet laver vi et lille kredsløb.

Det ser sådan i grove træk sådan ud.

rotphon

Vi ser kredsløbet i den situation hvor drejeskiven har nået et af de punkter hvor forbindelsen afbrydes. D7 er den pin på Arduinoen jeg ønsker at læse pulser på. Der går nu 5V ind i kredsløbet, det kan ikke komme til jord, så de går til D7. Som Arduinoen læser som HIGH. hvis vi slutter kontakten – det er altså drejeskiven når den er mellem pulser, er der mindre modstand til jord end gennem modstanden før D7. Og dermed ikke megen spænding på D7. Og dermed går den LOW. Når der drejes 3 på drejeskiven, og forbindelsen gennem drejeskiven derfor afbrydes 3 gange, kommer der tre “HIGH” pulser på D7. Dem kan vi tælle.

Det vender vi tilbage til.

Jeg skylder at nævne at inspirationen er fundet på denne side hos Instructables.

Smartphone del 2

OK. Så låget kom af, der blev målt igennem. Og jeg opgav at bruge røret til noget. (Det sidste passer ikke helt, det var først senere, men det her er et indlæg der samler op på et par ugers arbejde med den).

Som man kan se, er der ikke meget elektronik i sådan en telefon. De fleste der er lidt ældre end 30 har set sådan en grå drejeskivetelefon. Det var den første model der for alvor fik seriøs udbredelse i Danmark. Og i virkeligheden i resten af verden. Før da var der ikke mange der havde telefon. Og mange delte dem. Der er en udmærket side her, der omtaler telefonsystemet tilbage i 60’erne og 70’erne. Før min mor begyndte at læse til hospitalslaborant, var hun faktisk beskæftiget som telefonist. Jeg tror stadig hun har sin gamle kittel et sted derhjemme. Længere tid siden er det faktisk ikke.

Den model telefon jeg har gang i her, blev fremstillet af Kirk i Danmark, på licens fra Ericsson – de lavede engang mobiltelefoner. Det går ikke så godt i dag. Men dengang var de store. Telefoner var ved at få deres gennembrud, og der skulle fremstilles millioner af telefoner til en voksende middelklasse i hele den vestlige verden. I mange hjem – rigtigt mange hjem – var det den første telefon der kom i hus. Så svenskerne var grundige. Telefonen var gennemdesignet, der var sågar tænkt over hvor meget lys der slap ind i telefonen – det betyder nemlig noget for hvor mange insekter der kan finde på at kravle ind i den. Og insekter i nærheden af elektromekanik er en dårlig ide.

Med andre ord, det er rigtigt godt og solidt kram, der stadig virker. Nerdgasm!

Måden det fungerede på var, kort fortalt, at telefonen, ved bevægelse af drejeskiven, sendte et antal elektriske pulser til centralen. Hver puls bevægede et elektromekanisk relæ. Når centralen havde fået 8 pulser, var relæet skiftet til position 8. Så drejede man det næste ciffer, eksempelvis 4. Centralen modtog 4 elektriske pulser, og skiftede det næste relæ til 4. Og når man havde drejet nok cifre, var der forbindelse.

Det betyder, at drejeskiven giver et antal pulser på et par af de tre ledninger der går fra selve drejeskiven. Det er dem der er skruet løs på billedet her:

telefon

Kan man nu på en eller anden måde forbinde de ledninger til en Arduino kan man få den til at tælle pulserne. Og så har man det tal der blev drejet.

Det vender vi tilbage til.

Gammeldags smartphone

Jeg faldt over en drejeskivetelefon i den lokale genbrugsbiks. 75 kr for en gammel Kirk model F68. Hm. Den må kunne bruges til noget.

Indtil videre har den kunnet bruges til at skille ad. Men planen er følgende:

  • Drej et tal på skiven
  • Få en Arduino til at læse hvilket tal der drejes.
  • Send tallet/tallene til en Raspberry Pi
  • Få hindbærtærten til at gøre noget med omgivelserne, baseret på tallet.

Første udfordring var at få låget af. Som man kan se herunder, lykkedes det. Inde under røret er der et greb med noget klar plast. Der er et hul, og inde bag ved er der en skrue. I første omgang var jeg sikker på at den justerede et eller andet. Hvor højt telefonen ringede eksempelvis. Det gjorde den ikke. Det var den der holdt huset.

telefonHer er telefonen med låget af. Det skal nævnes at det allerførste jeg gjorde var, at pille drejeskiven af. Det skal man passe på med. Der sidder et lille blikhus på drejedimmeren. Og derinde er der en fjeder. Piller man låget af huset, flyver fjederen imponerende langt. Og så skal man bøvle med at få den tilbage. Det kan man. Det er bare ikke helt let.

Man kan se på billedet at der er 8 skrueterminaler, hvor der er monteret ledninger (på nogen af dem). Jeg har skruet nogle af dem af, mere præcist de ledninger der fører til drejeskiven. Det er nemlig det signal jeg i første omgang vil have fat i.

Samtlige kombinationer af skrueterminaler blev målt parvist med et multimeter, både med røret af og på, og med og uden påvirkning af drejeskiven. Det giver 15*16*2*2 = 960 målinger. Det tog lidt mere end et par aftener. Heldigvis spiller min forlovede World of arcraft, så når opvasken er taget, det værste rod jævnet, og støvsugeren har kørt en lille tur, er der god tid.

Ideen var at finde præcist de terminaler som kunne bruges til også at holde styr på om røret var af eller på. Det så lovende ud, men det lykkedes ikke. Det kan muligvis lade sig gøre hvis man er en bedre programmør end jeg er. Så det bliver ikke lige med det første. Anyway, det kan komme til at fungere fint uden at røret spiller en rolle.

Det var første trin. For at det her ikke skal blive alt for meget Wall of Text, splitter jeg det op i flere indlæg. Så vend tilbage, og følg eventyret hvor en gammeldags drejeskivetelefon forvandles til en smartphone!

 

E-bøger. Online. Med Calibre. På en hindbærtærte

Jeg har tydeligvis et problem med at afslutte projekter. Og absolut intet problem med at sætte nye i verden.

Anyway, vi har et ganske betydeligt antal e-bøger derhjemme. Liggende spredt rundt på harddiske, formentlig ihvertfald fire forskellige.

Det er noget rod. Vi aner ikke hvad vi har, vi aner ikke hvor vi kan finde det, og der er ikke let adgang til noget som helst. Det må der gøres noget ved.

Nu skal vi i forvejen have en Raspberry Pi kørende stort set hele tiden. Den skal styre belysningen af en LEGO-bil. Og lyset i barskabet. Og tage imod kommandoer fra en Arduino koblet til en gammeldags drejeskivetelefon. Og meget andet. Fælles for det hele er, at det er relativt små Python-scripts der skal styre det altsammen, og at der ikke er mange af tingene der for alvor behøver at have en responstid der måles i mere end et par håndfulde millisekunder. Med andre ord, der skulle være rigeligt med regnekraft at trække på, specielt når hindbærtærten skal køre headless (altså uden skærm, og uden at der kører en grafisk brugergrænseflade).

Hvorfor så ikke sætte den op som ebogsserver? Det er vist endda ret let – for det suverænt bedste program til at holde styr på ens ebøger hedder Calibre, og den har funktionaliteten indbygget. Det er med andre ord blot et spørgsmål om at få koblet en ekstern harddisk på dyret, og så sætte Calibre op. Så er der ebogsserver i huset. Der er en beskrivelse af hvordan det kan gøres her.

Well. Det bliver næste projekt. Når jeg er kommet lidt længere med de andre… I første omgang tror jeg vi får etableret en kategori her på siden til projekter. Og underkategorier til hvert enkelt projekt. Det kan forhåbentligt hjælpe til at holde styr på dem.

Nummerplader

Jeg har fundet den måske mest nørdede (*) hjemmeside på dansk. Ever.

Vidste du at de firecifrede nummerplader til biler i perioden 1. oktober 1930 til 30. juni 1950 var på 11 gange 34,5 cm? Og at tallene var 8 cm høje, mens bogstaverne var 2½ cm lavere?

Det kan man finde ud af på denne side: www.nrpl.dk. Der er også en oversigt over de højest observerede nummerplader i de forskellige serier.

(*) Det positivt. Der er intet negativt ved at være nørd.

Nummerplader

Jeg har fundet den måske mest nørdede (*) hjemmeside på dansk. Ever.

Vidste du at de firecifrede nummerplader til biler i perioden 1. oktober 1930 til 30. juni 1950 var på 11 gange 34,5 cm? Og at tallene var 8 cm høje, mens bogstaverne var 2½ cm lavere?

Det kan man finde ud af på denne side: www.nrpl.dk. Der er også en oversigt over de højest observerede nummerplader i de forskellige serier.

(*) Det positivt. Der er intet negativt ved at være nørd.

Mer Python og WordPress

Glemte lige – man skal have fat i dokumentationen for WordPress API. Den findes her.

Anyways. Når der så skal trækkes data fra WordPress gør man følgende:

import datetime, xmlrpclib

wp_url = “http://www.geekhome.dk/xmlrpc.php”
wp_username = “Her står brugernavnet”
wp_password = “Nej, jeg skriver nok ikke mit password her…”
wp_blogid = “47”

server = xmlrpclib.ServerProxy(wp_url)

post_data = server.metaWeblog.getPost(wp_blogid, wp_username, wp_password)

Og så er der data i variablen post_data.

De to mest interessante er disse:

post_data[‘title’] og

post_data[‘description’]

De andre er sikkert også interessante. Bare ikke lige til mine formål.